Skandinaviens førende online streaming-tjeneste, Viaplay, der tilbyder tv, sport og film, fås nu som en app til Microsofts nye styresystem Windows 8, der lige er lanceret globalt.

Med app’en kan abonnementer få adgang til hele Viaplays vifte af indhold, inklusive 2.000 film, et bredt udvalg af populære tv-shows og live sport i verdensklasse, mens de multitasker på computer, tablet eller andet apparat med Windows 8.

– Vi tror på Microsofts vision om at levere en løsning til hele brugeroplevelsen, både den fremadlænede oplevelse ved desktop-funktion OG den tilbagelænede oplevelse ved brug af en tablet. Resultatet er en mere engagerende oplevelse, uanset hvilket indhold brugeren vælger at se og hvor han ser det, siger Niclas Ekdahl, CEO Viaplay.

Lanceringen på Windows 8 er det seneste skridt i Viaplays løbende arbejde med at levere førsteklasses indhold på så mange platforme som muligt. Viaplay fås allerede på pc, Mac, smart phones, tablets, Smart tv fra LG, Samsung, Panasonic og Philips og snart på PlayStation® 3.