Samsung Galaxy S7 – ingen overraskelser

Samsung Galaxy S7 er på mange måder en lidt kedelig telefon. Der er ikke rigtigt nogle overraskelser – bare mere af alt det gode. Undtagen opløsningen på kameraet, men det er der en rigtig god grund til. Og så kan du sætte microSD-kort i Samsungs flagskibstelefon igen. YEAH!

Når vi kalder Samsung Galaxy S7 for kedelig, er det en underdrivelse af de større. For både hvad angår hukommelse, processorkraft og batterikapacitet, så har Samsung langt ekstra kraft og saft i maskinrummet på den nye Samsung Galaxy S7. Til gælde for dig!

Telefonen er udstyret med en Snapdragon 820 eller Samsungs egen Exynos-processor og har nu 4 GB hukommelse mod de tidligere tre. Samtidig har Samsung ikke kunnet sidde klagerne overhørigt over den manglende mulighed for at sætte en microSD-kort i S6’eren – så det er tilbage i S7!

Bedre batterilevetid

Batterilevetiden var der også mange, der klagede over på Samsung S6-serien. Det har Samsung heller ikke siddet overhørigt og derfor har de udstyret det nye kuld Galaxy S’ere med 3.600 mAh batterier.

Det burde være nok til de flestes brug, med mindre du vælger at streame en 3D-film lige i udkanten af sendemastens rækkevidde eller knevrer i telefon uafbrudt fra morgen til aften.

Håndvenligt, vand- og smudsafvisende metalkabinet

En tredje anke ved især den store og meget klodsede S6 Edge var håndvenligheden ved lange samtaler. Her har Samsung igen lyttet til kunderne og givet den nye Samsung S7 Edge en krum bagside, der passer meget bedre ind i hånden. Krumningen er dog kun på Samsung S7 Edge, ikke den almindelige S7’er.

Kabinettet er fortsat i stabilt metal og både kabinet og skærm er smudsafvisende, så støv, møg og skidt ikke sætter sig fast. Hele telefonen er også vandtæt og vandafvisende. Faktisk kan du kaste den ned på 1,5 meters vand og lade den ligge i en halv times tid, uden at det giver problemer. Selv revnen til microSD-kortet holder vandet ude!

AMOLED quard-HD skærm

Begge modeller har en AMOLED quard-HD skærm der går helt over på kanten af telefonen. Den lille Samsung S7 har en 5,1” skærm med 577 ppi og den større Samsung Galaxy S7 Edge har en 5,5” skærm med kun 534 ppi.

Selv om 5,1” skærmen er den samme som sad på Samsung S6, fortæller de første tests på nettet, at skærmen virker til at have mere klare farver, tydeligere tekst og en meget større synsvinkel.

Samtidig er skærmen blevet udstyret med en Always On-funktion, der gør det muligt hele tiden at få vist klokken, datoen og batteriniveauet, samt hvor mange mails og beskeder, der venter på en. Er funktionen slået til, skal du regne med, at bruge cirka 1 % mere strøm i timen.

Vil du passe ekstra godt på din telefon, anbefaler vi, at du køber et Samsung Galaxy S7 cover til den.

Færre megapixel på kameraet

Kameraet i de nu ”gamle” S6’ere var på hele 16 megapixel. Overraskende nok er det droslet ned til 12 megapixel i Samsung S7-modellerne. Til gengæld har det givet mulighed for en bedre brændvidde, så du nu kan tage billeder helt ned i f/1.7! Samtidig er autofokusfunktionen blevet forbedret.

Så alt i alt ender du med at få skarpere, mere klare og lyse billeder ud af det i forhold til kameraet på den tidligere model. Less is more!

0 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.