Fald ikke for et gammelt trick, når du køber blækpatroner

Blækpatroner er bare en af de steder, hvor der ligger store avancer gemt i it-verdenen. Ikke for forhandlerne – men for producenterne. Det er slet ikke nyt og historien rummer flere grumme eksempler. Men faktisk er den forretningsmodel, man sælger printere og blækpatroner efter i dag, slet ikke noget man har opfundet i it-branchen. Næ, det er et gammelt detailtrick, der bliver skamredet endnu en gang!

Op gennem slutningen af 1900-tallet blev der tjent store penge på hardware. Det stoppede brat den dag, bambus-pc’erne så dagens lys. Det var billige, taiwanesisk producerede kopier af den meget populære IBM PC, der dengang var prissat på samme måde, som IBM altid havde haft det for vane: Skyhøjt!

Siden blev it-hardware et forretningsområde med marginale fortjenester og sådan er det den dag i dag. Ja, faktisk koster en god bærbar med den kraftigste processor og uendelige mængder af hukommelse stort set det samme, som en bambus-pc med gul monokrom skærm, 640 kB hukommelse, 10 MB harddisk og et 5 ¼” diskettedrev kostede for små 30 år siden!

Vi danskere kunne også

Men det var ikke kun IBM, der var gode til at tjene på hardwaren i gamle dage. Også danske producenter havde hæderkronede dage. Således have en producent et særligt smart trick, der krævede en del indlevelse fra de ansatte.

Producenten solgte et bogholderisystem, der var dimensioneret med en mængde hukommelse, der gjorde, at systemet ikke skulle belastes særlig meget, før det løb tør for hukommelse. Skete det, var man nødt til at købe en udvidelse af hukommelseskapaciteten, der fordoblede hukommelsen fra 32 til 64 kB – ja, kilobyte!

Det kostede et svimlende beløb, fordi det krævede, at firmaet sendte en mand ud, der så var hele weekenden om at udføre operationen. Han mødte op hos kunden fredag eftermiddag og tog oftest først hjem mandag morgen.

På et eller andet tidspunkt sidst på fredagen, når alle var gået hjem eller i løbet af lørdagen, når der ikke var nogen ansatte hos kunden, fjernede medarbejderen så et dæksel ind til hukommelsen og ændrede på en dip-switch. Så var hukommelsen udvidet. For alle maskinerne var nemlig produceret med 64 kB hukommelse, men begrænset via dip-switchen til 32 kB. Resten af weekenden kunne medarbejderen så gå i byen, eller hvad katten han nu fik tiden til at gå med.

Blækpatroner sælges efter gammelt detailhandelstrick

Et af de eneste steder hvor avancerne på hardware stadig er i top, er når det gælder originale blækpatroner. Her sælger fabrikanterne oftest printerne til spotpris og tjener derefter kassen på at sælge forbrugsstofferne med en voldsom avance. Derved kan de tjene meget mere på printeren hen over dens levetid, end den ville kunne sælges til, hvis den blev solgt med en normal avance.

Det er nøjagtig samme fidus, som Gillette og Oral-B udnytter, når de sælger barberskrabere og elektriske tandbørster. Her sælges forbrugsstofferne også med kunstig høj avance.

Vil du undgå at betale for meget, skal du i stedet købe kompatible blækpatroner. De produceres i dag i nøjagtig samme kvalitet som de såkaldt originale.

Særlig billige er de hos danske inkpack.dk, der sælger sæt med samtlige farvepatroner til din printer til 70-80 % af prisen på de originale printerpatroner. Køber du flere sæt får du yderligere rabat og køber du 4 sæt, er det sidste sæt helt gratis!

0 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.