At være iværksætter er mange ting. Det er benhårdt arbejde og til tider meget usikkert. Det er derudover også helt fantastisk, og fyldt med følelser – opture såvel som nedture.

Når man er iværksætter så søger man ofte efter balance i en hverdag fyldt med usikkerhed og et brændende ønske om at lykkes med det, som man virkelig brænder for. Det kræver dedikation og motivation. Motivationen kan ikke blot være, at man ønsker at tjene en masse penge. Er det der hvor, at man er, så skal man nok genoverveje hvorvidt, at det er det rigtige for en selv. Det er en livsstil, og det er desværre ikke for alle. Var det nemt, så havde alle nok gjort det.

 

Er du villig til at ofre alt for det?

Du har fået en idé. Du tror formegentligt på den mere end nogen anden. Måske er der en personlig agenda eller en personlig grund til, at du tror på, at det her kan lykkes. Det er de færreste som har kapital til at gå ud og starte en helt ny virksomhed op bare lige sådan. Det er helt normalt at tage et erhvervslån og smide alle sine hårdt opsparede penge efter sine drømme. Det er okay og helt normalt lige såvel, som man låner penge, når man køber et hus.
Iværksætteri er ikke forudsigeligt, og det er en meget risikofyldt investering. Du skal være villig til at ofre for det, og du skal tro på og kæmpe for at det kan lykkes.

 

Det er okay at fejle

Vi lærer af vores fejl, og fejl gør os stærkere.
Alle topchefer og iværksættere har lavet fejl igennem tiden. Det koster blod, sved og tårer at arbejde med det, som man brænder for, og at investere så meget af sin tid, liv og økonomi i det.

Det er når vi satser, at vi rykker os. Det er selvfølgelig altid målet, at vores sats skal være positive og skabe et godt afkast eller om så ikke andet noget positivt. Men fejl gør os stærkere og gør, at vi så ved, at det ikke er den vej, som vi skal gå.

 

Invester i dine drømme

Intet ved iværksætteri er billigt eller gratis for den sagsskyld. Det er en investering i sig selv, og man skal brænde for og tro på det, som man laver, hvis det skal kunne lade sig gøre. Det koster tid og opprioritering. Iværksætteri er ikke et 8-16 job, og det skal højst sandsynligt klares hjemmefra.

Så indret et rum i dit hus/hjem til kontor. Det er vigtigt, at du føler, at du går på arbejde. Stå op, tag noget rigtigt tøj på, gå en tur så du føler, at du går på arbejde. Invester i nogle møbler, som kan hjælpe dig med at får en rigtig arbejdsstilling. Du kan få masser af billige kontormøbler, så det behøver ikke at være den dyreste post på budgettet.

Det er i forvejen dyrt at være sin egen chef. Det kræver ofringer og det kræver dedikation. Med en ordentlig arbejdsplads og arbejdsplan, så bliver det meget nemmere at få udført et reelt stykke arbejde.