Vælg en side

 

Har du tænkt over, at nogle af de ansøgninger som en arbejdsgiver  vælger at afvise kan skyldes udformningen af CV’erne? Selvom du måske  har lavet en del, der kunne være relevant for det nye job, du ønsker  at besidde, kan et støjende og uoverskueligt CV være en ulempe for  dig. Hvis udformningen af dit CV ikke falder i din potentielle arbejdsgivers  smag, når han måske slet ikke at kigge på din motiverede ansøgning,  før han allerede har bestemt sig for ikke at give dig en chance. Ja,  CV skrivning er sgu ikke for nybegyndere, og det ved vi alt om, hvorfor  vi har udformet en CV guide, der vil hjælpe dig uden om brølerne og  ind på arbejdsmarkedet.

Føler du, at du står og har brug for en CV guide?

Nej, måske ikke. Du har helt sikkert lavet tonsvis af CV’er, som  du har sendt af sted til diverse potentielle arbejdsgivere, hvoraf nogle  har tilbudt dig et arbejde, og andre har afvist dig. Men eftersom nogle  har tilbudt dig et job, så må du jo have lavet et forsvarligt  CV og har dermed ikke brug for en CV guide, vel? Hvis du tænker sådan, er  du lige netop en person, vi vil anbefale at tage et meget grundigt kig  på vores CV guide. Hvis du hver eneste gang sender det samme CV af sted, som du har  brugt før, og ikke tager højde for hvilken person der skal modtage  dit CV, så er der et stykke arbejde, du kan gøre, for at gøre dit  CV bedre – nemlig, at tænke på modtageren. Du kan helt sikkert også  gøre mere ved dit CV på andre fronter, og inspiration til at gøre  dette kan du få i vores CV guide.