Vælg en side

Mit navn er Inge-Lise og jeg er 32 år gammel. Jeg bor på Vesterbro efter at have flyttet fra Nørrebro. Grunden til at jeg flyttede kunne jeg godt tænke mig at dele. Min kæreste og jeg havde været sammen i 8 måneder da det begyndte at gå skævt. Vi mødtes på en bar i  indre by en lørdag midt i Juni. Vi datede i 2 måneder og besluttede os så flytte sammen. Det var en rigtig dårlig idé, han hang ved dørtelefoner hver weekend og kunne ikke finde ud af hvor han boede. Når han endelig fandt hjem var han rigtig fuld. De første mange weekender skete det ikke, først efter vi havde været sammen i 4 måneder. Når han kom fuld hjem, var det altid under påskud af at gutterne havde hældt på ham. De første par gange sagde jeg ingenting. Han skulle da have lov at gå ud.

 

Hvordan dørtelefoner reddede mit liv

Jeg blev mere og mere bekymret som det tog til i styrke og begyndte at ville sætte en stopper for det. En dag han kom hjem fra arbejde sagde jeg at vi skulle snakke og jeg fortalte ham at jeg gerne ville have at han stoppede med at drikke for en stund. Han blev rigtig sur og forlod lejligheden i vrede. Da han klokken 3 om natten kom hjem gik jeg ud til døren for at snakke med ham. Han tog fat i min arm og kastede mig op mod væggen som han begyndte at råbe ad mig. Jeg blev rigtig bange og vidste ikke hvad jeg skulle gøre. Bag mig kunne jeg mærke dørtelefonen og jeg trykkede på knappen med mit hoved. Inden jeg så mig om, kom en fremmed mand fra gaden mig til undsætning og jeg slap væk uden ydereligere skrammer. Godt vi havde gode dørtelefoner i vores lejlighedskompleks.