Det perfekte hjemmekontor

Mange selvstændige virksomheder eller virksomheder med få ansatte benytter sig af hjemmekontorer. Dette er både økonomisk og tidsbesparende, samtidig med at man er i vante rammer, hvilket fungerer rigtig godt for mange mennesker. Det er vigtigt med en god indretning både for det visuelle, for komforten og for at gøre arbejdsgangen så effektiv og let som overhovedet muligt. Indretningen skal desuden indebære de rette genstande og enheder, idet hjemmekontoret skal skabe rammen for og fungere som arbejdsplads. Læs med her og få styr på, hvad dit hjemmekontor skal indeholde.

 

IT

For at hjemmekontoret kan fungere som en reel arbejdsplads, er det vigtigt at have styr på alt nødvendigt IT. Der er oftest behov for en computer, en telefon og eventuelt en printer. Der skal ligeledes være stikkontakter, så opladning af disse enheder er muligt. For at den nødvendige IT kan fungere korrekt og medvirke til, at hjemmekontoret virker hensigtsmæssigt, skal der ligeledes være internetadgang, så korrespondance over mail, online opslagsværktøjer og lignende er muligt at benytte i arbejdsgangen. For at gøre hjemmekontoret endnu mere økonomisk er det en god idé at tjekke, om der kører aktuelle kampagner eller tilbud på bredbåndsabonnementer. Der kan sommetider spares en del penge ved at købe disse med en rabatkode, og Hiper er en af de bredbåndsudbydere, der undertiden tilbyder disse tilbud.

 

Interiør

Indretningen af dit hjemmekontor skal naturligvis holdes i din smag, da det er dig, der skal benytte det. Det er dog en god idé at tænke komfort ind i overvejelserne, da du skal bruge mange timer i møblerne på hjemmekontoret. Invester i en god kontorstol, hvor du ikke falder sammen, så du undgår at skade din ryg eller nakke. Det er desuden en rigtig god idé med et hæve/sænkebord, da dette gør det muligt for dig at skifte arbejdsposition i løbet af dagen og måske endda opfordrer dig til at gøre det. Når du vælger et arbejdsbord, er det ligeledes fordelagtigt at se efter et stort, rummeligt bord, da man nemt kommer til at sidde med en masse papirer, ringbind, bilag og lignende foran sig i løbet af arbejdsdagen.

Det er desuden en god idé at holde sig til lyse og enkle farver, når man indretter sit hjemmekontor, da kontoret ellers nemt kan blive mørkt og hermed få dit energiniveau til at falde og gøre dig træt helt ubevidst. Lyse farver giver den modsatte effekt og skaber desuden en illusion af et større rum. Hold hjemmekontoret enkelt uden alt for mange nipsting, da disse kan virke forstyrrende og skabe en fornemmelse af rod.

Køb en reol med masser af plads til ringbind, mapper, kasser, papirclips og lignende, så du kan holde orden i dine ting.

 

Hjemmekontoret er en arbejdsplads

Når man indretter et hjemmekontor i sin private bolig, kan det være svært at abstrahere fra at beskæftige sig med andre ting, der ikke vedrører arbejdet. Sørg for at undgå overspringshandlinger ved at indrette hjemmekontoret udelukkende som en arbejdsplads og ikke som en del af hjemmet. På denne måde sikrer du dig, at du får en følelse af at være på arbejde, og at du skal yde noget arbejdsrelateret, når du befinder dig her. Vælg et rum, hvor døren kan lukkes, og som ikke ligger lige op af de rum, hvor din familie oftest befinder sig, så du undgår at blive distraheret. Der kan selvfølgelig nemt opstå udfordringer, hvis du ikke har et sådant rum i dit hjem. Er dette tilfældet, må du tænke kreativt og skabe et hjemmekontor i et multifunktionelt rum, hvor du eksempelvis afskærmer kontoret ved at benytte dig af en rumdeler eller et smart forhæng.

0 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.